Sæby 5. oktober
Vi har d.d. fundet en fejl på Boxer MUX5 (C35 - 586MHz) på hjælpesenderen. Den er tilgængelig, men kvaliteten på det udsendte signal er markant mindre og det vil betyde periodisk udfald samt pixelleringer på visse programmer.
De berørte programmer er: VH1, DK4, C+First, C+Hits, Star!, TV4 Malmö, TV2 Norge og ARD.
Vi har underrettet Teracom som styrer masterne og de arbejder på sagen.
Der bliver orinteret herinde når fejlen er rettet.
5. september 2011
Boxer sætter pris på TV 2
Til januar er det slut med at se TV 2 gratis, og alle danskere, som vil se TV 2 efter nytår, skal herefter
betale for kanalen.
Hos Boxer vil TV 2 blive en del af alle Boxers fire tv-pakker, men derudover vil man kunne købe TV 2 som
en enkeltstående tv-kanal. Det bliver første gang i Danmark, at tv-seerne får adgang til at købe én enkelt
tv-kanal uden at skulle købe en hel tv-pakke.
Boxer er nu klar med prisen på TV 2 i løs vægt:
19 kr./månedligt i abonnement
199 kr./årligt i kortafgift (primært til drift og vedligeholdelse) Afgiften er cirka en fjerdedel af Boxers
normale kortafgift på 778 kr./årligt
Totalt vil prisen for TV 2 blive godt 35 kr./månedligt - mindre end det koster at leje en premierefilm.
- Vi er stolte af at kunne præsentere en pris for TV 2 i løs vægt, der er betydelig lavere end de
spekulationer, der har været i medierne om en langt højere pris. Og så er vi også rigtig stolte af igen at
være den tv-udbyder, som går foran med mere valgfrihed, end man kan få hos andre tv-udbydere. Derfor
har vi valgt at at give mulighed for, at man hos Boxer kan nøjes med at købe TV 2. Det gør Boxer til den
første i Danmark med ægte a la carte, siger adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV A/S.
I tre af Boxers tv-pakker Boxer MINI, Boxer MIX og Boxer MAX vil TV 2 automatisk indgå. I Boxer Flex8
vælger man selv TV 2 som én af de otte valgfri tv-kanaler i pakken.
Muligheden for at købe TV 2 er ikke kun relevant for de husstande, som primært modtager tv med en
antenne. Masser af tv-seere har mere end ét tv-apparat - for eks. i soveværelser og køkkener eller i
sommerhuse, campingvogne og både - og her er det også nødvendigt at overveje, om man skal abonnere
på TV 2 i fremtiden.
For eksempel vil især mange husstande med parabol skulle overveje, hvordan de sikrer at kunne modtage
TV 2 på de tv andre steder i husstanden, hvor de i dag modtager ikke modtager med parabol, men med
antenne. Her kan det være væsentlig mere praktisk at bibeholde sin antenne fremfor at skulle trække
parabol-tv til forskellige rum i hjemmet.
Generelt gælder det, at man fra januar skal være kunde hos Boxer for at se TV 2 på de tv-apparater, som
modtager tv med en antenne - uanset hvor i hjemmet de står, eller om tv-apparaterne befinder sig i
sommerhuse, campingvogne og lignende.
Man skal sikre sig, at ens modtageudstyr er Boxer-godkendt. Det er forbrugernes garanti for, at det
fungerer, og at man kan modtage TV 2 fra januar. Rent teknisk skal fjernsynet eller den digitale
modtagerboks være i MPEG4-standarden. I boksen er der allerede en indbygget kortlæser, mens man til sit
tv skal anskaffe sig en kortlæser, som man indsætter i tv'et.
Man kan købe TV 2-kort hos Sæby Radio/Tv Service fra 3. oktober 2011.
Efter en solrig og velbesøgt markedsdag, vi takker for udlån af plads fra Hair Cut
![]() |
![]() |
13. Februar 2011
Tv-kanalen dk4 har indgået en aftale med Boxer, så man fremover vil kunne se dk4’s mange populære tv-programmer, hvis man har en tv-pakke fra Boxer. Det betyder, at den danske tv-kanal nu kan ses over hele landet.
Hidtil har man kun kunnet se den danske tv-kanal dk4, hvis man har haft kabel- eller satellit-tv, men nu kan man også modtage dk4 med en almindelig antenne og et Boxer-abonnement. dk4 er dermed blevet landsdækkende, da Boxer kan modtages af alle danske husstande, fortæller Michael Svoldgaard fra Sæby Radio/Tv Service.
”Har man et Boxer-abonnement vil man fremover også kunne modtage dk4, hvor end man bor i landet. Det er en tv-kanal med bl.a. mange gode sportsudsendelser, herunder national og international speedway samt kampe fra den danske basket-liga .
Ud over masser af sport sender dk4 også udsendelser med musik, kultur, litteratur, arkæologi, rejser, undervisning, politik, debat, historie, sundhed og helse samt film 24 timer i døgnet. Og som noget nyt kan man nu også se madprogrammet Mik Schacks Public Service udsendelse på dk4.
Nemt at få Boxer
Har man i dag kabel- eller satellit-tv og ønsker at skifte til Boxers tilbud, behøver man mange steder i Danmark blot en antenne for at modtage tv-signalerne.
Billigere ekstra kort
Hvis man vil se betalings-tv med Boxer på mere end ét tv i husstanden, har det indtil nu kostet 50 pct. ekstra i abonnement pr. fjernsyn. Den merudgift har afholdt mange fra at se fjernsyn i flere rum. Men nu fjerner Boxer abonnementet på Extra Kortet og gør det dermed langt billigere at få betalings-tv på andre tv-apparater i hjemmet.
Ændringen træder i kraft 14. Marts 2011.
Og så er det med et Boxer-abonnement muligt at tage alle tv-kanalerne med i sommerhuset, i campingvognen eller til vennerne. Man er nemlig ikke bundet til én bestemt placering, men kan bruge samme Boxer-kort, hvor end man ønsker at se tv – uden at det koster ekstra.
Man kan se dk4 hos Boxer fra 14. marts 2011.
I perioden fra 29. november til og med 1. december implementerer YouSee det nye kanaludbud for 2011.
Ændringer i YouSee’s kanaludbud for 2011:
·Op til 11 HD kanaler (spejlkanaler) – uden boks og kort
·Kanal 5 flytter til Grundpakken. Kanal 4 flytter samtidig til Mellempakken
·BBC Lifestyle er ny kanal i Fuldpakken
·TV-kanalerne ARD, SVT2, RTL, TCM og BBC World skifter fra analog distribution til kun at blive sendt digitalt
·Lokal-tv kanalerne Køge tv, Aabenraa Lokal TV, Lokal TV Vest (Esbjerg), TVE (Esbjerg) og Aalborg+, sendes fremover kun digitalt.
·Ekstrakanalen flytter til en ny analog frekvens i Grundpakken for at frigøre kapacitet til Cinema, Arkiv og Start Forfra
Har du problemer med dette eller har du brug for hjælp til installering, er du meget velkommen til at kontakte os på 98 46 07 10 eller på mail@tv-service.dk
Fra i dag kan man med stolthed præsentere at Sæby Radio/Tv Service har indgået samarbejde med Bredbånd Nord om levering af TV, Telefoni og internet.
Har man fiber lagt i vejen eller fremført rør til sokkel, kan man via Sæby Radio/TV Service bestille sin helt egen løsning, eller sammensætte det som man vil.
”Jeg er meget glad for at få denne samarbejde med Bredbånd Nord, vi har længe efterspurgt internetløsninger til kunderne, så dette er kærkomment og håber at kunderne tager det godt imod.” fortæller indehaver Michael Svoldgaard.
Med Bredbånd Nord behøver man ikke have besværlige pakkeløsninger for blot kun at få internet.
Lige nu kan man i kampagneperioden få en lynhurtig 20/20 Mbit forbindelse for kun 249,-/md.
Vil du vide mere kan du kontakte Michael fra Sæby Radio/TV Service på. Tlf: 98 46 07 10 for en løsning af både TV, telefoni og internet.
Det er da enkelt…..
Tv-pakker uden skjulte gebyrer og afgifter
Du skal fremover kun forholde dig til én pris, når du køber tv-pakker hos Canal Digital. Som den første tv-udbyder på det danske marked rydder Canal Digital nemlig nu op i skjulte gebyrer og kortafgifter. Tekniker
dermed risikerer man ikke længere ’dyre overraskelser’ på fakturaen.
Det er en sejr for forbrugerne, at de kun skal forholde sig til én pris fremover. Canal Digitals ønske om at højne gennemskueligheden for forbrugerne vil give et meget bedre overblik end tidligere. Tekniker
”Canal Digital gør nu op med skjulte gebyrer og tager de seneste års kritik af branchen til efterretning. De har valgt at gå først ud med enkle priser uden ekstragebyrer – og det er positivt og tjener kunderne bedst. For en sikkerheds skyld informerer Canal Digital derfor også om, hvad omlægningen og de nuværende markedsforhold vil betyde på sigt i forhold til kontraktfornyelse og eventuelle prisfald eller prisstigninger. Hvis du er i tvivl, må du endelig lægge vejen forbi butikken,” siger Tekniker
I forbindelse med omlægningen til enkle priser gør Canal Digital det samtidigt billigere at se Canal Digitals kanaler i flere rum – det såkaldte Multi Room-produkt. Det har mange danskere allerede i dag, men hos andre udbydere skal man betale dyre gebyrer, som man nu slipper for hos Canal Digital. Og selvom de nye priser umiddelbart er højere end tidligere, så kan det godt betale sig at se lidt nærmere på Canal Digitals produkter.
”Med Canal Digital som tv-udbyder får nye kunder en nem og overskuelig indgang til et hav af tv-kanaler, bl.a. 14 knivskarpe HD-kanaler, fordi priserne er all inklusive. Ved første øjekast ser priserne højere ud, men i virkeligheden er Canal Digitals gennemsigtige priser billigere i det lange løb og langt mere tilgængelige, fordi man ikke risikerer ”dyre overraskelser” på sin faktura,” siger Michael Svoldgaard.
For mere information kontakt:
Sæby Radio/Tv Service – www.tv-service.dk – 98460710 eller 70702218
Nu kommer CANAL+SERIES for alle serie-glade seere
24 Nordjyske ændrer sendeplatform
3. august 2009
UEFA Champions League og dansk superligafodbold hos Boxer
Boxer TV har indgået distributionsaftale med TV 2 SPORT og dermed sikret blandt andet UEFA Champions League og masser af SAS Liga-fodbold til de fodboldglade tv-seere. Den populære sportskanal vil blive distribueret på Boxers tv-sendenet fra 1. november.
TV 2 SPORT sender tre ud af de seks superligakampe, som spilles hver uge – det er flere end nogen anden tv-kanal. Derudover findes én af de største og allermest attraktive sportsbegivenheder på TV 2 SPORT - UEFA Champions League.
TV 2 SPORT har sikret sig retten til at vise kampe fra UEFA Champions League frem til 2012. Dækningen indledes den 18. august med playoff-kampe. Derefter sender TV 2 SPORT fire kampe fra hver runde af gruppespillet samt to kampe fra hver runde af ottendedels- og kvartfinalerne.
Desuden sender TV 2 SPORT live-kampe fra blandt andet UEFA Europa League (tidligere UEFA Cup) samt den danske 1. division, den franske Ligue 1 og masser af VM-kvalifikationskampe.
Udover fodbold er der masser af anden suveræn sport på TV 2 SPORT - tennis, cykling, NFL, golf, ishockey og meget andet. Kanalen sender i alt mere end 2.000 timers live-sport om året.
- Vi er rigtig glade for, at Boxer kan tilbyde TV 2 SPORT med et helt suverænt udbud af både CL-kampe, superligafodbold og meget andet godt til alle, der elsker sport, siger adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV.
Med aftalen sikrer TV 2 SPORT sig adgang til alle danske husstande, der enten har eller anskaffer sig en almindelig antenne og et Boxer-abonnement.
- Aftalen betyder, at alle danskere, der modtager tv via stueantenne eller antenne på taget, nu har mulighed for at abonnere på TV 2 SPORT. Vi er sikre på, at det er et tilbud, som rigtig mange vil tage imod, siger Claus Bretton-Meyer, adm. direktør for TV 2 SPORT.
Boxer har i forvejen sikret distribution til de danske tv-antenner af TV 2 Charlie, TV 2 NEWS, TV 2 Zulu, TV 2 FILM, Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Discovery Channel, Animal Planet, Discovery Travel & Living, Discovery Science, CNN, Cartoon Network, Disney Channel, Disney XD, Travel Channel, MTV, Vh1, Nickelodeon, Canal9, fire kanaler fra Canal+ og nu også TV 2 SPORT.
Derudover kan man fra 1. november med sin antenne modtage DR1, DR2, DR Update, TV 2, de tre nye kanaler fra DR - DR K, DR Ramasjang og DR HD - en folketingskanal og mere sendetid fra TV 2-regionerne. Totalt vil tv-seerne få et markant øget udbud af tv-kanaler til modtagelse via en almindelig antenne.
Prisen på Boxers tv-pakker samt prisen for at abonnere på TV 2 SPORT er endnu ikke fastlagt.
7. juli 2009
Boxer sikrer CANAL+ og CANAL9 med dansk superligafodbold til de danske antenner
Der bliver masser af godt tv til de fodbold- og filmbegejstrede tv-seere, når Boxer den 1. november åbner for de nye digitale tv-signaler til almindelige antenner over hele Danmark.
Boxer har netop indgået aftale om at distribuere den helt nye sportskanal CANAL9, der fra 17. juli kommer til at sende nogle af de allerbedste superligakampe helt eksklusivt. Derudover er der indgået aftale om distribution af CANAL+. Kanalerne bliver nogle af Boxers stærkeste kort i konkurrencen til efteråret.
- Vi er meget tilfredse med aftalen, som blandt andet sikrer Boxers kunder adgang til noget af det bedste superligafodbold i Danmark via CANAL9. Og filmelskerne kan glæde sig til at kunne se CANAL+ via almindelige antenner, siger adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV.
CANAL9 byder ud over SAS Ligaen også på de tre største nationale fodboldligaer, Premier League (England), La Liga (Spanien) og Serie A (Italien), og dertil viser kanalen en tredjedel af alle VM-kampe næste år i Sydafrika. Desuden viser CANAL9 film og tv-serier samt anden underholdning, der særligt appellerer til et mandligt publikum. CANAL+ byder derimod på de største filmtitler, længe før de bliver vist på almindelige tv-kanaler. Med eksklusive film og tv-serierettigheder samt store sportsrettigheder, bliver CANAL+ en uundværlig kanal for mange seere.
- Vi er rigtig glade for at have lukket en distributionsaftale med Boxer TV, og vi er sikre på, at mange af Boxers kunder vil finde vores kanaler meget interessante. CANAL+ byder på de største filmtitler og eksklusive sportsrettigheder, mens CANAL9 bliver Danmarks stærkeste fodboldkanal, siger Johan Kleberg, COO for CANAL+.
Boxer har i forvejen sikret distribution til de danske tv-antenner af TV 2 Charlie, TV 2 NEWS, TV 2 Zulu, TV 2 FILM, Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Discovery Channel, Animal Planet, Discovery Travel & Living, Discovery Science, CNN, Cartoon Network, Disney Channel, Disney XD, Travel Channel, MTV, Vh1, Nickelodeon samt nu også CANAL9 og CANAL+ - indtil videre i alt 21 tv-kanaler. Den 1. november vil der være 29 i alt.
Derudover kan man fra 1. november med sin antenne frit modtage DR1, DR2, DR Update, TV 2, de tre nye kanaler fra DR - DR K, DR Ramasjang og DR HD - en folketingskanal og mere sendetid fra TV 2-regionerne. Totalt vil tv-seerne få et markant øget udbud af tv-kanaler til modtagelse via en almindelig antenne.
Prisen på Boxer TV’s programpakker samt prisen for at abonnere på CANAL9 og CANAL+ er endnu ikke fastlagt.
Der er dømt action tv, så det brager for alle drenge mellem 6 og 14 år, når den nye tv-kanal fra Disney - Disney XD – den 1. november får Danmarkspremiere og begynder at sende på Boxers tv-sendenet.
Disney XD er seneste skud på stammen af tv-kanaler fra Disney, hvoraf Boxer i forvejen har indgået aftale om distribution af Disney Channel.
Disney XD bliver Danmarks første tv-kanal, som specifikt henvender sig til drenge i alderen 6 til 14 år. Kanalen bliver fyldt med live-action, animationsserier, film af forskellig art samt sportsprogrammer, som alt sammen skal imødekomme drenges lyst til sport, eventyr og humor.
- Vi er glade for, at vi som ny, stærk platform kan medvirke til at føde nye tv-kanaler i Danmark. Vi venter os meget af Disney XD, der kommer til at udfylde et hidtil udækket behov hos drenge lige præcis i den aldersgruppe. Og med Disneys vanlige sans for høj kvalitet, vil Disney XD blive en populær tv-kanal hos vores kunder, siger Boxers adm. direktør Steen Ulf Jensen.
- Drengene kan godt begynde at glæde sig til Disney XD, hvor de får spænding, action, sport og gode historier i et omfang, de ikke kan få på andre tv-kanaler. Så vi glæder os til at komme i gang med at sende på Boxers platform, siger Casper Bjørner, General Manager, Disney Channel Scandinavia.
Der bliver musik for alle pengene, når Boxer den 1. november slår dørene op for sit fulde, digitale tv-programudbud for de danske tv-seere med en almindelig antenne.
Boxer har netop indgået en aftale om distribution af yderligere tre tv-kanaler. Der er tale om de to danske musik-kanaler, MTV og Vh1, foruden også den populære danske børnekanal Nickelodeon, som viser lærerige programmer for de 4-11 årige. Alle tre tv-kanaler er fra MTV Networks.
- Vi glæder os over distributionsaftalen mellem MTV Networks og Boxer. Den sikrer yderligere distribution af vores tre danske kanaler fra den 1. november, og det betyder meget for os, at også Boxer anerkender styrken af vores lokale brands. Vi er den førende musikudbyder og kan samtidig tilbyde en børnekanal med støt stigende popularitet, siger Kenneth Kristensen, landechef for MTV Networks Danmark.
MTV, der er målrettet begge køn i alderen 15-24 år, kræver næppe nogen nærmere præsentation. Vh1 retter sig mod de lidt ældre seere i alderen 25-50 år. Begge kanaler er fyldt med musik, underholdning og livsstil. Nickelodeon er en børnekanal, som styrker den palet af børnekanaler, Boxer allerede har indgået distributionsaftaler med.
![]()